MÅNEDENS EVENTYR MENU/THIS MONTH FARYTALE MENU
Hver måned vil vi forsøge at udvikle en eventyrlig menu. Denne måned har køkkenchefen Nikolaj fundet sin inspiration i H. C. Andersens eventyr.
Each month we try to develop an adventurous menu. This month, the chef Nikolaj has found his inspiration in H. C. Andersen’s fairy tales:
DET ER GANSKE VIST/THERE IS NO DOUBT ABOUT IT
Med udgangspunkt i eventyret Det er Ganske vist. Historien om en lille fjer bliver til 5 høns. Danner dette eventyr baggrund og er inspirationen for maj og juni måned 2024s eventyr menu.
Det gode danske køkken og håndværket bag det
Based on the fairy tale There is no doubt about it. The story of a small feather turns into 5 hens. Forms this adventure backdrop and is the inspiration for the month of May and June 2024’s adventure menu.
The good Danish cuisine and the craftsmanship behind it.
FORRET/ENTRE:
Symphoni af tomater med skinke, glaserede løg og sauce på gammel knas
Symphoni of tomatoes with ham, glazed onions and sauce on matured havaticheese
HOVEDRET/MAINCOURSE:
Mosaik af svinemørbrad og crouket af svinekæbe med frugtig sauce
Mosaic of pork tenderloin and pork jaw crouk with fruity sauce
DESSERT/DESSERT:
“Forsinket” påskeæg med hvid, rød og mørk chokolade
“Overdue” Easter eggs with white, red and dark chocolate
Pris/Price:
- Ret/One course Kr. 225,00/Euro 30,00
- Retter/Two courses Kr. 320,00/Euro 43,00
- Retter/Tree courses Kr. 450,00/Euro 60,00
Der er sammensat en helt særlig vinmenu til denne 3 retters temamenu Kr. 485,00
A special wine menu has also been composed for this theame menu Euro 65,00
Velbekomme og på forhåbentlig snarligt gensyn
Bon appetit – we hope to se you again
– Frank og Nils
Det er ganske vist!
Eventyr af Hans Christian Andersen
“Det er en frygtelig historie!” sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. “Det er en frygtelig historie i hønsehuset! jeg tør ikke sove alene i nat! det er godt at vi er mange sammen på hjalet!” – Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!
Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; en af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine reglementerede æg og var, som høne, respektabel i alle måder; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med næbbet, og så faldt der en lille fjer af hende.
“Der gik den!” sagde hun, “jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok!” Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun.
Mørkt var det rundt om, høne sad ved høne og den, som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne verden, for at leve i sin gode rolighed; men sin anden naboerske måtte hun dog sige det: “Hørte du hvad her blev sagt? Jeg nævner ingen, men der er en høne, som vil plukke sig, for at se godt ud! var jeg hane, ville jeg foragte hende!”
Og lige oven over hønsene sad uglen med uglemand og uglebørn; de har skarpe ører i den familie, de hørte hvert ord, som nabohønen sagde, og de rullede med øjnene og uglemor viftede sig med vingerne: “Hør bare ikke efter! men I hørte sagtens hvad der blev sagt? Jeg hørte det med mine egne ører, og man skal høre meget før de falder af! Der er en af hønsene, som i den grad har glemt, hvad der skikker sig en høne, at hun sidder og piller alle fjerene af sig og lader hanen se på det!”
“Prenez garde aux enfants!” sagde uglefader, “det er ikke noget for børnene!”
“Jeg vil dog fortælle genbougle det! det er sådan en agtværdig ugle i omgang!” og så fløj mutter.
“Hu-hu! uhuh!” tudede de begge to og det lige ned i genboens dueslag til duerne. “Har I hørt det! har I hørt det! uhuh! der er en høne, som har plukket alle fjerene af sig for hanens skyld! hun fryser ihjel, om hun ikke er det, uhuh!”
“Hvor? hvor?” kurrede duerne!
“I genboens gård! jeg har så godt som selv set det! det er næsten en upassende historie at fortælle! men det er ganske vist!”
“Tror, tror hvert evige ord!” sagde duerne, og kurrede ned til deres hønsegård: “Der er en høne, ja der er somme der siger, at der er to, som har plukket alle fjerene af sig, for ikke at se ud som de andre og således vække hanens opmærksomhed. Det er et voveligt spil, man kan forkøle sig og dø af feber, og de er døde begge to!”
“Vågn op! vågn op!” galede hanen og fløj op på plankeværket, søvnen sad ham endnu i øjnene, men han galede alligevel: “Der er tre høns døde af ulykkelig kærlighed til en hane! de havde plukket alle fjerene af sig! det er en fæl historie, jeg vil ikke beholde den, lad gå videre!”
“Lad gå videre!” peb flagermusene, og hønsene klukkede og hanerne galede: “Lad gå videre! lad gå videre!” og så fór historien fra hønsehus til hønsehus og til sidst tilbage til stedet, hvorfra den egentlig var gået ud.
“Der er fem høns,” hed det, “som alle har plukket fjerene af sig, for at vise, hvem af dem der var blevet magrest af kærestesorg til hanen, og så hakkede de hinanden til blods og faldt døde ned, til skam og skændsel for deres familie og til stort tab for ejeren!”
Og hønen, som havde mistet den løse lille fjer, kendte naturligvis ikke sin egen historie igen, og da hun var en respektabel høne, så sagde hun: Jeg foragter de høns! men der er flere af den slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gøre mit til, at den historie kan komme i avisen, så går den landet over; det har de høns fortjent og familien med!”
Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns!